LAFAK udstiller malerier med lokale motiver

Lokalhistorisk Arkiv & Forening i Allerød Kommune (LAFAK) har gennem årene modtaget temmelig mange malerier med lokalhistoriske motiver, og nu er tiden kommet til at vise en del af dem frem for publikum.

“Det er ikke alt sammen den store kunst, men motiverne er lokale, og det er flere af malerne også. For eksempel udstilles en række malerier af den lokale kunstner Karl Schrøder, der mest er kendt som en dygtig keramiker, men som også tegnede møbler for Fritz Hansen”, skriver LAFAK i en pressemeddelelse om udstillingen.

Udstillingen kan ses på Kirkehavegaard fra den 22. til den 27. april med åbningsreception fredag den 21, kl. 16.30 – 18.00.

Malerierne kan ses mellem 13 og 16 i weekenden og fra 11 til 14 på hverdage.

Der er gratis adgang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait