Allerød Kunstforening er taknemlige for den store opbakning til julemarkedet. Lige fra åbningen klokken 10 var der et stort rykind af mennesker, og hen over weekenden var der omkring 1500 besøgende.
Julecafeen måtte på jagt efter æbleskiver og gløgg over flere omgange og formanden blev sendt hjem efter flere materialer til Juleværkstedet. LAFAK bidrog med gode lokale historier og visning af keramik fra Lillerød Lervarefabrik. De frivillige gjorde også en kæmpe indsats i både cafeen og værkstedet og uden dem – intet julemarked. Den lokale stenhuggerklub, Mejslen, havde også et telt udenfor og sørgede for julehygge i gården. Læs mere her
Billedet viser Allerød Kunstforenings næstformand, Soldis Sigurdardottir, som agerer som skiltemaler i dagenes anledning